Tyrkisk journalist ville ’afsløre’ kristne som terrorister…

Men hans fordomme blev brudt – og han er nu selv forfulgt kristenDen tyrkiske journalist Mustafa Efe blev sendt ud for at spionere blandt tyrkiske kristne, så han kunne ’afsløre’ dem som terrorister. Men efter at have mis-tænkeliggjort det uskyldige mindretal, blev journalisten selv en af de forfulgte.Mustafa var ellers en meget ’rettroende’ muslim. Hans velhavende tæppehandler-familie anbragte ham i en fin koran-skole allerede som 2½-årig.
Her måtte han lære udenad fra morgen til aften og var kun hjemme hos familien et par gange om ugen, senere kun én gang om ugen.
Mærkeligt nok havde hans far selv mistet troen, da han gik på den fine islamiske højskole i Sivas. Han kunne ikke komme overens med modsætningerne i Koranen og opgav teologien, blev en fremtrædende fagforeningsmand og politiker, og senere tæppehandler. Men han var meget streng og urimelig i sin opdragelse, og han mente at Mustafa ville have godt af en streng muslimsk opdragelse.

Senere viste det sig, at Mustafa havde store evner som journalist. Han fandt en praktikplads på et stort tyrkisk dagblad i Istanbul. Han pendlede hver uge 5 timer i bus fra Ankara, hvor han studerede fire dage om ugen, til Istanbul.
Redaktøren anså Mustafa for en meget begavet journalist. En dag kaldte den unge kompromisløse redaktør ham ind og påstod, at den forbudte armenske oprørsbevægelse ASALA blev støttet af det kristne mindretal i Tyrkiet.
– Opsøg disse kirker, introducer dig som armenier og undersøg sagen! beordrede redaktøren, som ville gøre alt for at øge avisens oplagstal.

Det lykkedes Mustafa at komme indenfor i en menighed ved at udgive sig som armensk kristen. Det armenske mindretal blev ved store massakrer udryddet eller fordrevet fra Østtyrkiet omkring 1915. I dag findes kun få kristne menigheder i det muslimsk dominerede Tyrkiet. Men enkelte menigheder tillades, da Tyrkiet officielt er en verdslig stat med religionsfrihed.
Mustafa var imidlertid nødt til at læse meget i Bibelen for ikke at blive afsløret af sin uvidenhed, og på den måde begyndte der at ske en forandring i hans fasttømrede fordomme.

I første omgang var Mustafa imidlertid overbevist om, at de kristne havde forfalsket Bibelen, og ud fra sine egne fordomme skrev han sin første artikel. Den antydede, at der var en forbindelse mellem det kristne mindretal i Tyrkiet og terroristerne.
Selv om Mustafa ikke havde noget grundlag for sine påstande, blev artiklen trykt i det store dagblad og skabte mange problemer for de kristne. Nogle blev arresteret flere dage, andre blev afvist af deres naboer, som troede, de var dårlige mennesker. Kirken blev overvåget, osv.
De kristne begyndte at spekulere på, hvordan artiklens forfatter kunne beskrive tingene indefra. Der måtte være en forræder i menigheden.
For at dække sig selv hyklede Mustafa, at han selv var forarget over de negative artikler og forbandede den mand, som havde givet sådanne oplysninger. Men til hans overraskelse sagde de kristne:
– Lad venligst være med at forbande ham. Husk, Judas Iskariot forrådte Jesus på samme måde. Vi må prise Gud for denne situation, for Jesus sagde selv: Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene.“ (Det står i Mattæus evangeliet 5, 11-12.)

Mustafa forstod ikke, at de kristne kunne tage det sådan. Han var dog stadig overbevist om, at han gjorde det rigtige i at forfølge disse mennesker, som – efter hans mening – var kommet bort fra den eneste rette lære. Han forsøgte derfor at indsamle flere oplysninger, så han hver uge kunne leve op til redaktørens krav om ’afsløringer’.
En dag opsøgte han præsten for at lokke ham til at afsløre en forbindelse med den hemmelige terrorbevægelse.
Mustafa løj, at han syntes, man skulle støtte terroristerne. Men præsten svarede ham alvorligt, at det ville være helt forkert at støtte terroristerne, og at det kunne en kristen eller en kirke, som havde Bibelen som grundlag, aldrig gøre. Og han citerede Jesu ord om at vende den anden kind til, når man blev slået.
– Hvordan skulle vi som en Kristi menighed kunne støtte aktioner, der skader menneskeheden. Det hele er en stor løgn! udbrød præsten.

Mustafa begyndte at forstå, at hans negative artikler blot byggede på rygter og fordomme, og da han forsøgte at skrive den sidste artikel, gik han i stå.
Hans fordomme overfor de kristne byggede især på den muslimske påstand, at jøderne og de kristne havde forvansket Bibelen. Men samtidig henviste Koranen til Bibelen som sand og omtalte Jesus meget positivt som en stor profet, Messias.
Mustafa opsøgte to muslimske eksperter, men han var ikke tilfreds med deres forklaringer.
Han tog ud til sine forældre for at snakke med faderen om modsætningerne i Koranen.
Det handlede f.eks. om, at nogle vers i Koranen påstår, at Jesus ikke døde, mens andre taler om, at han blev slået ihjel. Faderen ville først ikke snakke om det, men efter mange overtalelser forklarede han ud fra sine tidligere teologiske studier, at heller ikke de lærde muslimer var enige om, hvad der var rigtigt.

Mustafa tog hjem og studerede videre i Koranen og Bibelen. Han bad fuld af ærefrygt en bøn: – Min Gud, jeg tror på din eksistens. Jeg beder dig forklare mig den situation, jeg nu har været i i flere uger. … Jeg bønfalder dig: Vis mig sandheden!“
Efterhånden som Mustafa studerede videre, blev han klar over, at Koranen også omtalte Muhammed som en synder. Og når ikke engang Muhammed kunne være uden synd, hvordan så med ham selv.
Mustafa blev sig stadig mere bevidst om, at han selv var en synder, som ifølge Koranen burde havne i helvede.
Så begyndte han at læse i Bibelen, men også her fremgik det, at „alle har syndet og mangler herligheden fra Gud“.
Men her var der håb. Dybt rystet læste Mustafa i Johannes evangeliet kap. 3 vers 16, at „således elskede Gud verden, at han gav sin søn, den enbårne, for at enhver som tror på Ham ikke skal fortabes, men have evigt liv.“
Mustafa læste også mange andre vers, der bekræftede ham i, at troen på Jesus var hans eneste håb. Midt om natten faldt han på knæ ved sin seng og bad: „Min Gud, tilgiv mig syndige menneske. Du er min Herre og min frelser.“
Da han havde bedt denne bøn følte han en stor lettelse og glæde. Fra det øjeblik troede han på Jesus, – selv om han vidste, at troen ville betyde mange problemer for ham.

Dagen efter gik han til gudstjeneste i den kirke, han havde udspioneret under falsk navn og identitet. Han bad om ordet og indrømmede, at det var ham, der havde skrevet de løgnagtige artikler:
– I har troet, at jeg var en armensk købmand, men det er ikke sandt. Jeg kommer ikke fra en kristen, armensk familie, men arbejder som journalist og jeg kom til jer for at efterforske jeres forbindelse til den armenske terrororganisation ASALA.
Menigheden var chokeret. Men Mustafa fortsatte med at fortælle, hvordan menighedens måde at reagere på de løgnagtige beskyldninger havde gjort indtryk på ham, og hvordan hans efterforskning og studier af Koranen og Bibelen havde overbevist ham om, at alle de fordomme, han havde haft overfor de kristne, var forkerte. Men nu havde han selv fundet frem til troen på Jesus Kristus.
– Jeg vil bede jer tilgive alt det, jeg har gjort imod jer, bad han, mens han så menigheden rejse sig og komme nærmere og nærmere.
Men i stedet for at slå løs på ham, omfavnede de ham.

Efter sin omvendelse ville Mustafa ikke skrive flere løgnagtige artikler, og han blev fyret af en rasende redaktør.
Hans kolleger, venner og familie vendte sig fra ham. Også fra myndighederne oplevede han en vis forfølgelse, da han oprettede et forlag og udgav kristne bøger.
Mustafa blev senere gift med Canet, en pige fra det sydøstlige Tyrkiet, som også var blevet overbevist om kristendommen og egentlig ville være nonne. Men de blev altså gift og fik datteren Bensu, og i dag arbejder de dels med forlaget, dels med en kristen radio, som de trods alt har fået tilladelse til at oprette i Istanbul. De har også hjulpet med at få turister til landet.

Efter den 11. september, hvor muslimske terrorister angreb USA, blev situationen også vanskeligere for Mustafa og Canet. De blev udsat for bombetrusler og da en læge indrømmede i retten, at han havde haft til hensigt at myrde Canet på en bogmesse, fik hun et nervesammenbrud…
Men trods vanskeligheder har parret ikke ønsket at udvandre. De er ægte tyrkere og ønsker at blive boende i deres eget land.
Mustafa har fortalt sin historie i den lille bog „Fra Fordom til Frihed“, som er udgivet på Lohses Forlag i 2005. Prisen er kun 99,95 kr. og den indeholder også et afsnit, som hjælper kristne til bedre at forstå, hvorfor muslimerne tænker som de gør.